Unge &
familierådgivning

Min filosofi er at mange udfordringer kunne lindres hurtigere ved konkrete specifikke mål, ofte med et mindre dramatisk forløb og et kortere tidsperspektiv til følge, hvis man vælger at sætte ind i ”tide”.

+45 40198387

flemming koch, unge og familiekonsulent

Har du svært ved at kommunikere med dit barn ?

Er der sure miner og råberi – eller taler I slet ikke sammen længere?
Er du bekymret for, om dit barn trives – eller er på vej ud i ‘noget skidt’?

 Konflikter mellem forældre og børn er nærmest en naturlov.
Vi har alle prøvet at sidde der, midt mellem råberi og smækkede døre og tænkt, hvordan vi dog skal få styr på følelserne, få talt ordentligt sammen og forstå hinanden.

Nogle gange kommer konflikterne til at fylde så meget, at det er svært at løse dem uden hjælp.
Det er konkluderet omkring hver tredje af os oplever, at konflikter i familien ender i et brud med et familiemedlem.

Som unge- og familieterapeut ser jeg mange helt almindelige familier, der ender med at blive ‘en sag’ hos kommunen, fordi tingene langsomt er kørt ud af et forkert spor derhjemme.

Familier, som med den rette rådgivning, kunne have håndteret problemerne selv, inden de voksede sig så store, at det var nødvendigt at søge hjælp hos myndighederne.

 Den hjælp vil jeg gerne tilbyde.

 Det er hårdt at være part i en familie konflikt. Mange oplever det som flovt og skamfuldt, når man ikke kan finde ud af det sammen.
Familien skal helst udadtil fremstå som velfungerende. Konflikter mellem kærester og ægtefæller, med og mellem børnene taler man helst ikke med andre om.
(Og de gamle, der måske ikke mere ser deres børnebørn, lider i stilhed.)

 Jeg tilbyder støtte:
  • til dig, der søger en, der kan støtte dit barn
  • til dig der står med et ungt menneske, der mistrives, og som er i tvivl omkring hvordan du understøtter dit barn bedst
  • til dig, der har svært ved at få hul på, hvordan I får talt ordentligt sammen
  • til dig, som oplever, at dit barn bliver klemt i forbindelse med en skilsmisse
  • til dig, som oplever, at dit barn har det svært i en ny sammenbragt famiile
  • til dig, som ønsker en bisidder ved kontakt med kommunen

 I alle overstående punkter vil jeg søge barnets/den unges perspektiv ind i udfordringen.

Baggrund & mission

Jeg har længe haft idéen til Koch mentorskab, dette ud fra en følelse og en tilbagevendende konklusion omkring; ”gid vi havde fanget denne udfordring tidligere”.

En udfordring i mit eget privatliv satte yderligere skub i idéen. 

I mit parforhold med min kæreste blev jeg udfordret i min rolle som ”papfar”. Min kære bonussøn udfordrede relationen, han testede relationen og mig af.
Når jeg gjorde hvad jeg ”plejede” skabte det problemer og endte oftest i en udfordring mellem min kæreste og mig.

Her måtte jeg søge hjælp til at få nye perspektiver på dynamikken imellem os og få hjælp til at skabe et rum, hvor nysgerrigheden og forståelsen for hinanden blev vakt – et rum hvor nysgerrigheden på en selv absolut kom i spil.

 Min mission er at bruge mine personlige erfaringer og min mangeårige erfaring som unge- og familiekonsulent til at hjælpe unge mennesker og deres forældre tilbage på rette spor. Ofte er det slet ikke så meget, der skal til for at få brudt uheldige mønstre, få talt sammen og forstå hinanden….især hvis der bliver sat ind i tide.


Som familiekonsulent har jeg ofte oplevet, at selv meget svære relationer kan blødes op.
Nysgerrigheden på hinanden kan igen blive vakt.

Min filosofi er at mange udfordringer kunne lindres hurtigere ved konkrete specifikke mål, ofte med et mindre dramatisk forløb og kortere tidsperspektiv til følge, hvis man vælger at sætte ind i ”tide”.

Hvem er jeg

Jeg hedder Flemming Koch. Jeg arbejder dagligt som unge og familiekonsulent i en kommune i Jylland.
Det går rigtig godt og jeg er meget glad for mit job.

Jeg bliver til tider spurgt om jeg tilbyder privat hjælp? og med Koch mentorskab kan jeg nu sige ja til dette spørgsmål.

Jeg er 52 år gammel og bor i Middelfart med min kæreste og vores 4 sammenbragte børn.

Jeg har en solid praktisk erfaring og viden som unge- og familieterapeut gennem flere år. Jeg har hurtigt ”hands on” på udfordringen

Mit arbejde har alle dage været at understøtte børn eller unges trivsel når de bøvler, og har de sidste år haft omdrejningspunkt i at støtte i kommunikation og forståelsen mellem barn og forældre.

Praktisk

Forløbene har omdrejningspunkt i samtaler, og er oftest i hjemmet. Der vil være mulighed for at holde møderne ved gåture og på neutral grund vedr. evt. skilsmisse eller andre evt. udfordrende forhold.

Der vil blive tilbudt nye perspektiver, man skal være villig til at forholde sig til.

 Der vil være tilbud om små øvelser, der vedrører bevidsthed omkring tankemønstre eller handlemåder og forslag til ændringer.

Jeg har tavshedspligt. Dette gælder også, hvis dele af forløbet kommer til at indeholde individuelle samtaler.

Min metode

Mit nuværende arbejde som unge & familiekonsulent, har ikke kun fokus på barnet eller den unge.
Jeg ser den unge som en personlighed, en personlighed der indgår systemer.
Disse
systemer udfordrer den unge og kan komme til udtryk i mistrivsel.
Det er min erfaring, at barnet som regel ikke er udfordringen, men at barnet viser udfordringen.
Med det me
ner jeg, at alene dette perspektiv kan ændre perspektivet ind i indsatsen, og vi kan i fællesskab gå på opdagelse udfordringens udtryk, og ofte lette begrebet skyld og skam hos den unge. Med denne metode kan der med held blive skabt en fælles forståelse af udfordringen og et fællesskab omkring løsningen

Forløbet
  • To introsamtaler – én per telefon + og et personligt møde (gratis og uforpligtende)
  • 5 møder med samtaler
  • Skriftlig evaluering af forløbet.

 Første intro-samtale:

  • foregår per telefon, hvor du fortæller mig om de udfordringer, du står i. Ca. 30 min.

 Anden intro-samtale:

  • foregår i jeres hjem, hvor vi i fællesskab taler om målet for en indsats. Hvis dette giver mening for alle parter, fortsætter vi.

 5 samtaler:

  • foregår i jeres hjem eller på neutral grund alt efter konfliktens karakter

 Skriftlig evaluering:

  • som enten fungerer som afrunding på forløbet eller springbræt til det videre forløb
Pris

Samlet pris for hele pakken: 5000 kroner.

Evt videre forløb:

  1. forløb: 5 gange for 5000kr.

          Herefter igen en skriftlig evaluering.

  1. forløb: efter behov – 1000kr. pr gang.
Krav

Dette er for dig eller jer der er villig til at gøre en aktiv indsats i forhold til at forandre en udfordring omkring jeres familie med omdrejning omkring barnet eller den unges trivsel.

Dette er et tilbud til jer der står med en udfordring der udvikler sig til at være mere og mere fastlåst i sin retorik og forståelse- og ønsker at ændre denne

Kommune/ andre offentlige instanser

Jeg har tavshedspligt og almindelig underretningspligt.

Hvis der udvikler sig et perspektiv i indsatsen omkring at jeg indgår i samarbejde med f. eks kommunen eller skole, vil dette være muligt.

Dette med perspektiver omkring at komme med mere neutrale perspektiver ind i et evt. samarbejde, der understøtter samarbejdet med den gældende instans, hvor fokus vil være at bidrage til øget trivsel omkring den unge og familien.

 Hvis indsatsen kræver mere dybdegående indsatser, vil jeg være behjælpelig med at rådføre, perspektivere og støtte op om dette.

Jeg bruger FIT (feedback informed treatment)

Dette er et app orienteret monitorerings system, der hjælper mig med at visualisere om der er progression i indsatsen. Et system der ydermere støtter mig i at være opmærksom på om indsatsen giver mening for dig og måden den udføres på lever op til dine forventninger.

Sessioner starter ofte med en udfyldning af FIT og afslutter ligeledes med udfyldning og evaluering dagens session.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak

+45 40198387